I den kommende weekend bliver der en enestående mulighed for både Formel 5 og Formel 4, for at komme til at teste på Ring Djursland. Der vil blive 5 træningspas af 20 minutters varighed. Allerede nu har størstedelen af feltet meldt sig til testen, der foregår som en del af Åbningsweekenden på Ring Djursland.

Det er en unik mulighed for Formel 5 bilerne til at få testet de ændringer der er på det nye adapterledningsnet. Og for de nye kørere i begge klasser er det en kærkommen mulighed for at prøve den udfordrende bane, før det bliver en tællende løbsweekend.

Der er en rigtig god mulighed for unge Lucas Daugaard at få lov til at teste på Ring Djursland

Hvis man spørger kørerne så er de heller ikke sene til at glædes over den unikke mulighed. I Jakobsen Motorsport kører rookie Malthe Jakobsen, og her er man ikke i tvivl om værdien af testmuligheden. Lasse Jakobsen siger:

Med de begrænsede træningsmuligheder der i forvejen er i Danmark, grundet støjkrav, er det en fantastisk mulighed for en ung kører som Malthe, der skal prøve Ring Djursland for første gang, at det ikke bliver i racekondition – men at man kan få mulighed for at træne på banen. Det giver et bedre race at kørerne er godt forberedte.

Malthe Jakobsen er glad for muligheden for at teste på Ring Djursland

I den forgange uge har der været test på Jyllandsringen, og her viste det sig, at man faktisk har fået støjdæmpet formelbilerne så godt, at de nu alle er under grænserne, og derfor ikke bliver begrænset pga støjoverskridelser. Der skal lyde en stor tak til Alex Frederichsen fra FSP for det store arbejde for en god løsning.

Nu venter vi blot på at DASU får meldt tilbage med seneste nyt om samarbejdet med FDM om testmuligheder på Jyllandsringen og Sjællandsringen, så vi kan løfte formelsporten op i et endnu højere gear.

Promotor Peter Utoft udtaler: 

Vi mener det når vi siger, at vi vil løfte formelsporten i Danmark! Og vi er rigtig godt tilfredse med at have fået denne mulighed. Når vi løfter sammen er vi stærkest!

Nu glæder vi os alle endnu mere til at indtage Jyllandsringen i weekenden 11.-12. maj. 

Er du chauffør i en Formel 4 eller Formel 5 bil, og har du endnu ikke fået en plads til testen, så tag fat i Alex Frederichsen med det samme.


Skriv et svar