17-årige Christian Rasmussen var forrygende kørende i Formel 4 Renault.dk på FDM Jyllandsringen.
Hele fire gange var han på podiet for at få overrakt en pokal for en flot præstation.
Den første fik han for en andenplads, den anden for en tredjeplads, den tredje for førstepladsen i finaleløbet og den fjerde for tredjepladsen i mesterskabet.
“Der findes næppe nogen bedre måde at afslutte sæsonen end med en sejr. “Jeg fik vist, at jeg farten, når mekanikken spiller,” sagde han inden turen på podiet.
Han havde håbet på en andenplads i mesterskabet, men den placering formåede han ikke at vriste fra Frederik Vesti.

 

Christian Rasmussen har haft en udfordrende sæson. I starten af sæsonen kunne hans team, Magnussen Racing Experience, ikke få bilen til at køre optimalt, og Christian virkede til tider lidt modløs.

Men efterhånden som sæsonen skred frem fandt teamet den rigtige opsætning og smilet vendte tilbage på HC’s, det kaldes han, ansigt.

Christian Rasmussen har endnu ikke besluttet sig for, hvad han vil næste år, men indrømme dog, at udlandet trækker.